Spørgsmål og svar til den nye tilmeldingsapplikation

 

 

For nylig lancerede vi en ny tilmeldingsapplikation på www.sms-service.dk, hvor folk selv kan tilmelde sig SMS-Service. Formålet er at øge tilmeldingsprocenten på SMS-Service – især blandt adresser med skjulte numre, taletidskort og arbejdstelefoner. 

I har alle taget fantastisk imod den nye tilmeldingsapplikation, og flere af jer har allerede kommunikeret den ud til jeres målgrupper. 

Men vi har også modtaget flere gode spørgsmål fra jer. For hvilken betydning får den nye tilmeldingsapplikation for jer og jeres forbrugere og beboere? Og hvordan kan I med fordel dele siden med jeres målgruppe. 

Vi har her forsøgt at svare på de mest stillede spørgsmål.

 

Hvordan kan tilmeldingsapplikationen øge vores tilmeldinger?  

 

Med den nye tilmeldingsside kan vi hjælpe hinanden med at få tilmeldinger. For hvis en bruger opretter sig på www.sms-service.dk gennem jer, vil vedkommende sandsynligvis også tilmelde sig andre relevante afsendere - og lige så vel den anden vej rundt.

Lad os tage et eksempel: Et forsyningsselskab får pludselig mange tilmeldinger, fordi forbrugerne vil informeres omkring en akut hændelse, der netop er opstået. Tidligere har sådan en situation ikke øget tilmeldingen hos andre end den enkelte kunde. Men med SMS-Service kan vi løfte tilmeldingen i fællesskab, da brugerne altid får forslag til andre relevante afsendere – hvad enten det er forsyningsselskaber, boligselskaber og kommuner.

 

Skal vi skifte tilmeldingsmodulet på vores hjemmeside?

 

Nej, det behøver I ikke. I kan sagtens bare bruge den nye tilmeldingsapplikation som et supplement. I den forbindelse har vi lavet en skabelon, som I gerne må bruge på jeres hjemmeside.

 

Hvad sker der, hvis vi sletter tilmeldingsmodulet?

 

Hvis I ønsker at slette tilmeldingsmodulet og blot linke til www.sms-service.dk, så er dette selvfølgelig også muligt. Flere af vores kunder har valgt netop denne løsning.

I mister ikke de tilmeldinger, I allerede har fået. Men I skal være opmærksomme på, at brugere, som har tilmeldt sig via jeres modul, ikke kan afmelde sig på www.sms-service.dk. Her skal afmelding foregå manuelt gennem jer.

 

Hvordan deler vi SMS-Service med vores målgruppe? 

 

Der er flere måder, I kan dele den nye tilmeldingsapplikation på. Flere af vores kunder har haft succes med at gøre det på deres Facebook-side.

Her er et par eksempler:

Derudover kan I med fordel informere om det i nyhedsbreve, fysiske breve eller som en besked i selvbetjeningsmodulet

Det er vores oplevelse, at folk sætter stor pris på at blive informeret om, at de kan tilmelde sig.

 

Hvor kan vi finde vores skræddersyede forside?

 

Hvis I gerne vil have en skræddersyet forside på www.sms-service.dk med jeres navn på, som I kan dele, kan I finde det på jeres administrationsside.

 

  1. Vælg Administration
  2. Tryk på Tilmeld/afmeld
  3. Tryk på Fælles tilmeldingsapp 
  4. Under Link til tilmeldingsapp kan I kopiere jeres skræddersyede link og anvende i jeres kommunikation.

 

 

Kontakt os endelig

 

Vi håber, det gav svar på nogle af jeres spørgsmål. Hvis I har andre spørgsmål eller brug for hjælp, skal I ikke tøve med at kontakte os på blueidea@blueidea.dk eller 70 20 53 53.

Vi glæder os til at få udbredt kendskabet til SMS-Service sammen med jer. Og vi er sikre på, at vi med fælles hjælp og markedsføring kan løfte tilmeldingsprocenten i hele landet.